| Flere

Penge til lokale foreninger

Alle idrætsforeninger kan finansiere op mod halvdelen af initiativer, der styrker det lokale natur- og friluftsliv. Budgettet skal blot være på mindst 10.000 kroner. Det står i en fornyet aftale mellem DGI og Friluftsrådet

Foto: Steen Bille
Frem natur- og friluftsliv aktiviteter i din forening og få op til 50 procent i støtte fra Friluftsrådet

Økonomisk støtte til indkøb af materialer og udstyr til natur– og friluftsaktiviteter. Det er den mulighed, idrætsforeninger organiseret i DGI nu har med en fornyet aftale mellem DGI og Friluftsrådet.

Aftalen skal motivere de lokale medlemsforeninger til at tilrettelægge aktiviteter, der kan styrke det lokale natur- og friluftsliv. 

Kun få foreninger har søgt den hidtidige pulje, måske fordi ledere og udøvere ikke har kendt til muligheden.

Men DGI opfordrer alle foreninger til at bruge muligheden for tilskud til at udvikle sin tilbud i lokalområdet.

To forudsætninger

Muligheden for at få økonomisk støtte til at lancere eller udbygge natur- og friluftsliv i foreningerne, gælder dog kun under to forudsætninger:

  • kun lokale foreninger kan søge om tilskud
  • midlerne skal anvendes til støtte til indkøb af materialer og udstyr til natur– og friluftsaktiviteter i medlemsforeninger under DGI. Dog ikke materiale og udstyr, som ikke er omfattet af tips- og lottomidler

 

Tre indsatsområder

Foreninger, som har lyst til at styrke sine natur- og friluftsaktiviteter, skal sørge for at de ligger inden for tre indsatsområder:

  • projekter der fremmer sammenhængen mellem natur, bevægelse og sundhed
  • projekter som fremmer naturforståelsen i byens blå og grønne områder
  • projekter som fremmer nye målgruppers brug og involvering i friluftsaktiviteter


Ønsker du at få flere oplysninger, kan du henvende dig til Bo Fisker via telefon 29 21 62 57

Ansøgningsskema og yderligere oplysninger kan du hente hos Friluftsrådet


Opdateret 10. september 2009 Af Steen Bille

Ejer: Kommunikationsafdelingen